The William Blakes spiller koncerter i Canada


Den store canadiske musik-festival Pop Montreal har inviteret danske The William Blakes på besøg i 

slutningen af september. Bandet skal spille 2-3 koncerter under festivalen og tager derefter til Toronto for også 

at spille der.


“Det er logisk for os at satse på Canada” siger Fridolin Nordsø fra bandet. “Så mange af de aktuelle bands vi 

selv lytter til kommer fra Canada. Vi har hele tiden haft en drøm om at få vores musik ud der.”


Udover koncerterne er The William Blakes ved at indgå en management-aftale i landet, og har allerede 

mærket en vis branche-interesse der ovre fra.


“Det er noget helt nyt for os. Vi er først lige begyndt at forsøge at få musikken ud af landet, så vi regner ikke med 

noget endnu” fortæller Kristian Leth. “Men det her har stået på ønskelisten i lang tid, næsten lige siden den 

første plade. Så at det nu sker, og så hurtigt i vores karriere, det er ret utroligt.”


Udover turen til Canada skal The William Blakes spille på dette års Skanderborg-festival i august. Det bliver 

sidste chance for at se bandet, før de tager afsted, og der er ikke planlagt andre koncerter i Danmark resten af 

året.


Mere om festivalen: http://popmontreal.com

Mere info: kristian@speedofsound.dk

Tlf: 26749544